Velkommen ombord på det gode skib Æfnitýr

En dag kunne jeg godt tænke mig at rejse jorden rundt…

Beslutningen om at gøre det blev taget, fordi ingen af os kunne finde på en rigtig god grund til ikke at tage af sted,

og så var resten sådan set bare planlægning.

Vi havde god tid.

I 2003 var yngste medlem af besætningen Lasses datter Benedikte, der på det tidspunkt var godt og vel midt i sin folkeskole,

så fra starten vidste vi, at afrejsedatoen skulle være efter hun var færdig med 9. klasse.

Hvordan skal vi gøre det?

Ret hurtigt blev vi enige om, at turen jorden rundt, for os bedst skulle gøres i en sejlbåd.

Lasse har sejlet en del som ung, og Malene en tidlig karriere på havnerundfarten,

krydret med en idé om at det nok er mindst lige så fantastisk at sejle for sejl i en båd uden turister.

Vores overvejelser omkring bådkøb kan I læse på siden om båden,

for nej, den dag i 2003 Havde vi hverken båd, opsparing eller nogen ide om hvad det var for et eventyr vi havde begivet os ud på.

Det viste sig hurtigt at det ikke var så tosset endda at være i god tid,

for efterhånden som vi begyndte at snakke om hvad vi gerne ville kunne inden vi tog af sted,

og undersøgte hvad der krævedes, fandt vi ud af, at vi lige nøjagtig kunne nå at blive klar

inden afrejsen hvis vores liv indtil da skulle kunne handle om andet en vores forestående rejse.

Først meldte vi os på sejlerskole, så Lasse kunne få frisket begreberne op og Malene kunne lære dem at kende.

Undervejs meldte besætningens næstyngste, Sebastian, sin ankomst

– det var hårdt at lade ham passe bare 14 dage gammel, men vi havde en ide om at vi nok skulle få indhentet den tabte tid…

Efter 2 (gode og lærerige) år på sejlerskolen delte vi opgaverne imellem os, fordelt på evner og interesse.

Lasse lærte sig at navigere efter stjerner, og har nu retten til at bære kasket, og føre større lystyachter (Yachtskipper af 3. grad).

Malene er ikke så god til at finde vej, men er god til at snakke… med 4 fremmedsprog i køjesækken

blev hun hurtigt ansvarlig for at kunne de gængse sprog de steder vi kommer frem, så nu er båden ladet med:

En der kan finde ud af hvor vi er hvis vi farer vild, og

En der kan fortælle det til nogen hvis vi skulle være så heldige at møde nogen…

Båden døbte vi Æfnityr, det er Oldnordisk og betyder eventyr

Sidst opdateret 26-01-2012